Pullover
Pullover er en øvelse, der kan træne forskellige muskelgrupper på én gang. Det er en god overkropsøvelse til at øge volumen i dine muskelfibre. Musklerne der arbejdes med i denne øvelse er:
Pectoralis - den store brystmuskel
Latissimus Dorsi - den brede rygmuskel
Serratus - den muskel som løber på hver side af overkroppen mellem de øvre ribben og skuldebladdet
Triceps - den muskel der sidder bag på overarmen
Sådan gør du
Læg dig på bænken, ligesom hvis du skulle lave bænkpres. Med en let håndvægt holdt med begge hænder, strækker du armene, så vægten er over dit bryst.
Lad hænderne og håndvægten bevæge sig bagud, mens du mærker strækket i brystet og lats. Ræk så langt tilbage som du kan, og sørg for at fokusere på at mærke strækket på lats, bryst og triceps.
Når du bevæger dig opad igen, skal du holde fokus på at bruge brystet og lats til at udføre bevægelsen.
Sådan undgår du de mest almindelige fejl
For meget stræk i lænden.
Brug af biceps til at udføre øvelsen. Bryst og lats skal gøre arbejdet!