Joar trænede sig rask fra diabetes 2

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Og det kan Joar godt forstå. 

Livsstilsændringer er uoverkommelige for rigtigt mange mennesker, selvom det i virkeligheden kun handler om to ting: at beslutte sig for at gøre noget ved det, og derefter rent faktisk gøre det. Som Joar selv siger det:

- Jeg plejer at sige, at det aldrig er for sent at give op, men hellere give op i morgen. Der er simpelthen for mange ting at prøve, før man giver op!

Joars historie startede ikke med, at han blev overvægtig på grund af dårlig kost, og derfor udviklede diabetes 2.

Joars historie begyndte med opdagelsen af en hjernesvulst. Mellem første og andet år på universitetet lagde Joar mærke til, at hans syn havde ændret sig på meget kort tid. Han gik derfor til en optiker og fik nye briller, men hans syn var stadig ikke godt.

Lige før jul blev der opdaget en svulst i hjernen, der havde flyttet synsnerven to centimeter. En risikabel og omfattende operation var derfor uundgåelig.

Joar beskriver selv, at han havde en glad og uvidende holdning til konsekvenserne af hans alvorlige sygdom og de konsekvenser, der kunne komme fra operationen:

- Ingen på hospitalet fortalte mig om hvad der kunne ske efter operationen. Naturligvis ville de også vente og se, om der kom eventuelle senskader. Det faktum, at jeg simpelthen ikke var klar over, hvad sygdommen og operationen havde gjort ved mig, reddede mig. Det tog lang tid, før jeg indså, at operationen ikke havde gjort mig sundere. Jeg tvang mig selv til at starte mine studier igen, og det var aldrig en mulighed at opgive nogen af de mål, jeg havde sat mig, før jeg blev syg

Mandag, kun fire dage efter at være udskrevet fra hospitalet, sad Joar igen på skolebænken – han ville fuldføre sit studie.

Tumoren var placeret mellem hypotalamus og hypofysen. Da de fjernede tumoren, forsvandt forbindelsen mellem de to, og han fik det der kaldes hypofysesvigt. Den måske mest påtrængende konsekvens er, at Joars langsigtede appetit forsvandt, hvilket betød, at han simpelthen aldrig var mæt.

Vægtøgning var næsten uundgåelig, og på seks måneder blev Joars vægt fordoblet. På grund af endnu en hjernesvulst og en ny operation tog det hele ti år, før det blev opdaget, at Joar havde udviklet diabetes 2.

Det var her, Joar besluttede sig for ikke at påføre sig selv senskader som følge af diabetes 2. Den dag, han fik at vide, at han havde udviklet diabetes 2, anskaffede han sig en motionscykel og startede sin træning med en personlig træner i SATS:

- Jeg lovede mig selv aldrig at se nyheder uden at cykle samtidig, og jeg blev mere opmærksom på min kost. Øyvind (Personlig træner i SATS) startede med målrettet styrketræning, og efter to år kunne jeg skære al diabetesmedicin fra, og siden da har jeg ikke haft brug for det.

Sådan blev Øyvind den vigtigste supporter for Joar:

- Uden en personlig træner tror jeg, at jeg ville have haft større tendens til at give op, hvis en forhindring kom i vejen. Øyvind har været helt fantastisk til at minde mig om, at jeg altid, uanset hvad, kan gøre noget. Øyvind ved hvordan større afbrydelser i træningen kan være for mig, og han har spillet en afgørende rolle i denne forbindelse.

Da Joar først kom til Øyvind og fortalte om sine sundhedsmæssige udfordringer, forstod Øyvind hurtigt, at det var vigtigt at have fokus på flere ting på en gang: De skulle sammen tage sig af Joars kost. Uden kontrol over madindtaget ville vægten skyde i vejret, især på grund af Joars manglende mæthedsfølelse.

Kontrol over kosten var derfor en vigtig faktor for at slippe af med diabetes. Derudover var det vigtigt først at komme i gang med styrketræning, før de derefter kunne intensivere arbejdet med mere intensiv træning.

- Joars krop skulle gøres stærkere, så han kunne klare lidt hårdere konditionstræning end at cykle foran fjernsynet. En kombination af konditionstræning og styrketræning var derfor nødvendig. Mere intensitet i konditionstræningen ville få Joar ned i vægt, og det ville give mulighed for at træne hans diabetes væk, siger Øyvind.

Har du fået læst? Styrketræning har sundhedsmæssige fordele

Sammen med Øyvind fik Joar opbygget muskler i både ben og core-muskulatur, så han kunne løfte tungere og opbygge endnu mere styrke. Mobilitet og bevægelighedstræning var også en vigtig del for overhovedet at kunne komme ned i en squat.

Læs også: Hvorfor er det godt med mobilitetstræning?

Som for mange andre udfordrede covid-19 de gode træningsrutiner for Joar. For at forblive aktiv begyndte Joar at gå 8 km hver dag. Det var en god rutine, men Joar var i tvivl om, hvorvidt det var nok til at fastholde rutinerne fra før nedlukningen.

Hjemmekontoret medførte også, at han spiste mere. Det var Øyvind, der påpegede, at Joar skulle intensivere sin konditionstræning mere, og Joar begyndte at træne med online training og udendørs. 

Joar fik også øjnene op for styrketræning uden udstyr. Da styrketræningen blev flyttet udendørs, blev han overrasket over, hvor meget det gav at styrketræne uden vægte! Den mulighed havde Joar ikke selv set, siger han.

Øyvind er imponeret over, at Joar virkelig har set mulighederne, hvor andre havde givet op:

- Rejsen Joar har været igennem, og hvad han har opnået med sit udgangspunkt, er meget imponerende. Det var ikke en nem udfordring.  Men den måde, hvorpå han tog sig af sit eget helbred og livssituation, er en stor inspiration for mange, inklusive mig selv!

Vi kunne ikke have været mere enige! Joars historie er en stor inspiration for alle til at tage ansvar for sit eget helbred, turde træde ud af sin comfort zone og ikke mindst: det viser hvad du kan opnå med viljestyrke!