Sådan kom Yolanda i form på under et år
– Overrasket over min egen viljestyrke.
Kategori
Vores medlemmer
Yolanda Kjærstad (36) takker holdtræning i SATS for at hun har formået at ændre sin livsstil fuldstændig.
Det bedste ved at komme dertil, hvor jeg er i dag er, at jeg har det meget bedre med mig selv - mentalt og fysisk. Når jeg ser mig selv i spejlet, smiler jeg og har det godt, siger Yolanda.
Efter mange år med dårlig kost og uden målrettet træning besluttede hun sidste år at gøre noget ved sagen.
- Det har resulteret i, at jeg har tabt 19 kilo på under et år. Og ikke mindst er kommet i god form og har fået et bedre helbred, siger Yolanda stolt.
Yolanda er ærlig omkring, at livsstilsændringen ikke kun har været let. Men når hun ser tilbage, er hun ikke i tvivl om, at det har været det værd.
Når jeg ser tilbage, ser jeg måske endnu bedre nu, at jeg egentlig ikke havde det så godt før. Jeg var meget træt og havde ikke energi til at deltage og være til stede i forskellige ting.
- Nu har jeg meget mere energi og er faktisk blevet en venligere og mere positiv udgave af mig selv. Selv mine venner kan se og mærke en forskel!
Instruktørerne giver ekstra motivation
Yolanda sværger til holdtræning i SATS – især Crosstraining, som er højintensiv cirkeltræning med styrke- og konditionsintervaller.
- Det er en effektiv time, der har fokus på hele kroppen - det kan jeg godt lide. Instruktørerne giver ekstra motivation og god energi, der giver mig lyst til at komme tilbage.
Hun fortæller, at holdtræning er med til at give ekstra skub – både i form af, at det er sværere at droppe træningen, når man først har tilmeldt sig et hold, og at man bliver motiveret af instruktørerne til at yde sit bedste - hver gang.
- Den mest udfordrende del af at ændre sin livsstil var at komme i gang. Men jeg er simpelthen overrasket over min egen viljestyrke der, siger Yolanda.
Hun takker instruktørerne i SATS for at have gjort det muligt for hende at træne flere gange om ugen. Man bliver altid mødt med et smil, og de motiverer og inspirerer en hele vejen.
Alle er velkomne i SATS
Yolanda mindes, da hun først begyndte at træne i SATS.
Jeg synes, det var meget skræmmende første gang, for jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, og hvor jeg skulle tage hen. Jeg tror, at mange har det på samme måde som mig, at de er bange for, at de ikke passer ind, eller at man ikke er trænet godt nok, siger Yolanda og tilføjer:
- Men alle er velkomne i SATS, så sådan skal man slet ikke have det.
Hendes bedste råd til andre, der gerne vil i gang med at træne, er at tage en ven eller kæreste med de første gange, så I sammen kan lære centret at kende.
Du kan også snakke med personalet i receptionen, som vil være mere end glade for at hjælpe dig med at finde rundt og få dig til at føle dig mere sikker. De er der for dig!
Og ikke mindst:
Stol på dig selv, du har viljestyrken! Hvis jeg kan klare det, kan du også!
Lær’ øvelserne at kende på hold
Yolanda træner også lidt på egen hånd, men også her kommer Crosstraining-holdene hende til gode.
- Jeg laver ofte øvelserne fra timerne, selvom jeg træner alene i centeret. Jeg ved ikke så meget om træning, så det er godt at gå på hold, for så lærer jeg forskellige øvelser at kende og bliver guidet igennem, hvordan man laver dem korrekt.
Når hun træner alene i centeret, starter hun ofte med at cykle som opvarmning i cirka 20-30 minutter, derefter laver hun Crosstraining-øvelserne.
- Nu er mit mål at fortsætte de gode vaner. Så skal jeg fortsætte med at træne og holde kroppen i gang både med holdtræning og personlig træning.
Noget for alle
- SATS har Nordens største udvalg af holdtræning med noget til enhver smag. Vi har stor variation og hold til både nybegyndere og de mere erfarne, siger Tonje Kristenstuen, Nordic GX Content Manager i SATS.
- Vil du komme i bedre form eller blive stærkere? Eller måske vil du danse eller finde ro og mindske stress? Hos os finder alle noget, de kan lide.
Hvis du ikke er lige så stor fan af Crosstraining som Yolanda, kan du vælge mellem Cycling, Stram op, Bodypump, Tabata og Bootylicious – for at nævne nogle få.
SATS har sit eget uddannelsessystem, som alle instruktørerne skal igennem, så de kan hjælpe og vejlede alle, der deltager på holdene. Instruktørernes vigtigste opgave er at vejlede, motivere og inspirere medlemmerne, så de har lyst til at komme tilbage.
- Vi har mange forskellige hold, som foregår forskellige steder i centeret og ikke kun i holdsalen. F.eks. har vi TRX og Prformance™, som har specielt designede områder i udvalgte centre. Du finder også hold med forskellig varighed fra 30, 45, 60 eller 90 minutter, fortæller Tonje.