Par som træner sammen, holder sammen

- Siss kommer snart, hun er stadig i omklædningen. De bruger så lang tid i omklædningen, de damer, de løser alle verdensproblemerne derinde.

Bjørn smiler klogt; siden 2007 er han mødt op i SATS Nydalen og SATS Storo i Norge sammen med sin kære kone, Siss. I ligeså mange år har de stået ved udgangen og ventet på hinanden efter træning. Hver fredag går de sammen ned på en café for at mødes med resten af de faste træningsgangere efter cykeltimen.

Siss kommer ud fra omklædningen, og da jeg spørger, om de løser alle verdensproblemerne derude, svarer hun umiddelbart ja og fortsætter:

- Omklædningen er en arena for small-talk og seriøs snak, det er som om det er lidt nemmere at tale om ting, der er lidt sværere. Nogle har måske smerter, nogle trænger til støtte og så hjælper det bare at snakke med nogle om det. Så snakker vi om børn og børnebørn, om rejser og så praler vi selvfølgelig over at have gennemført træningen. Det er meget socialt.

For Bjørn og Siss er det vigtigste ved træningen at holde sig i form. Det sociale er en bonus. Da de startede i SATS Nydalen i 2007 var de otte deltagere på seniortimen. Efter kort tid voksede gruppen og for at imødekomme efterspørgslen har de nu tilføjet flere seniortimer på holdplanen.

- Det spredte sig jo, og vi talte med mange af vores venner om, hvor gode timerne var.

Efter hver træning samles træningsgangerne på en café, og de er enige om, at dette hyggelige og sociale arrangement bidrager til deres mentale sundhed.

- Denne belønning i form af et hyggeligt cafébesøg, siger meget om, hvor vigtigt denne faste rutine er for vores mentale sundhed. Gennem træningen har vi fået venner, vi ellers aldrig ville have fået, og vi er langt mere sociale, end vi ville have været, hvis ikke vi havde haft disse faste træningsaftaler hver uge.

Bjørn og Siss har vært gift i 53 år og har altid været aktive, men det var først i 2007, at de fik en fast rutine sammen i forbindelse med træning. Nu træner de sammen mandag, onsdag og fredag.

Da der kommer et spørgsmål om, hvem der er bedst til at motivere, peger de på hinanden. Og der er ingen tvivl om, at denne fælles interesse for at holde sig i form gør, at de er gode til at bakke hinanden op:  

- Det skal meget til for, at vi ikke bevæger os. Har vi nogle smerter, sætter vi os ikke ned, da vi er gode til at motivere og opmuntre hinanden til alligevel at tage i træningscenteret og gøre det, man nu kan på trods af smerter. Vi ved, hvor meget overskud træningen giver os, og så ved vi jo begge, at lidt træning er bedre end at sidde stille derhjemme. Du kan jo sige, at vi på den måde hjælper hinanden med at blive stærkere både fysisk og mentalt!

De er blevet en fast træningsgruppe på senior cykeltimerne, men så kommer der jo også nye indimellem, og de skal selvfølgelig føle sig velkomne, præciserer Siss og Bjørn.

- Når der kommer nye medlemmer, hilser vi på dem. Dette gælder først og fremmest holdtimerne. Man skal ikke undervurdere effekten af at høre nogen sige «Hej, velkommen til træning!». Det handler jo om at blive set, og at nogen motiverer dig.

- Man føler helt klart en forpligtelse overfor de andre i gruppen. Vi har en aftale om, at vi siger til hinanden, hvis vi ikke kommer til træning, så vi ikke bliver bekymret. Dét at vide, at nogen venter på dig og savner dig, hvis du ikke er der, er en stor motivationsfaktor oveni dét at holde sig i form!

At de er blevet en fasttømret gruppe på disse seniorhold, er der ingen tvivl om, og de har helt sikkert fundet deres plads i både gruppen og i holdsalen:

- Det er jo næsten lidt pinligt, men hvis der kommer nogle nye, som tager «din» plads i cykelsalen, så kommer der jo nogle gange nogle spøjse kommentarer, såsom «Jeg har vidst mistet min cykel i dag!». Det er jo ikke ondsindet, man er bare vanemennesker. Vi må blive bedre til det. Men du må endelig ikke være i tvivl om, at vi prøver at være gode til at inkludere alle nye! De bliver altid inkluderet i vores faste cafébesøg også, vi kan rigtig godt lide at stifte nye bekendtskaber.

Læs også: Vidste du, at én gåtur om dagen kan reducere risikoen for demens med op til 50 procent?

Med børnebørn har Siss og Bjørn fået et indblik i, hvor vigtigt det er, at træne balance og styrke jo ældre man bliver. Siss griner, da hun erkender, at man hurtigt glemmer den lidt hårde småbørnsperiode:

- Jeg havde glemt, hvor meget styrke, der skal til i lårmusklerne, når man skal op og ned fra gulvet ved leg med en lille pige, som kravler rundt på gulvet!

For Bjørn og Siss er det netop det at være stærk nok, at have energi nok, til både sig selv, børn og børnebørn som gør, at de træner. Der ligger meget kærlighed i ønsket om at holde sig friske sammen.