Hvor når kommer træningsglæden egentlig?
Hvis du står i holdsalen og tænker på, hvornår træningsglæden skal komme, er det måske på tide at stille sig selv spørgsmålet: hvad synes jeg egentlig er sjovt at træne?
Kategori
Træning og træningstips
Lotte Skullerud, personlig træner hos SATS Ullevål Stadion i Norge, har et vigtigt hovedfokus, når hun skal give andre tips om træning:
- Find noget du synes er sjovt, en aktivitet du kan lide og glæder dig til – så kommer træningsglæden helt af sig selv!
Lotte har været personlig træner i flere år og erfarer, at dem der lykkes med træningen, er dem, der finder vejen mod målet gennem træningsglæde.
- Hvis ikke træning er sjovt og lystbetonet, vil man finde undskyldninger for ikke at træne. Finder du derimod en træningsform, som du kan lide, skal der meget til, at du dropper træning.
HVORDAN FINDER MAN DU AF, HVAD MAN KAN LIDE?
Det er nemt at fortælle andre, at de skal finde noget de kan lide, men en god start ville være at overveje, hvilke aktiviteter man finder interessante. Mange oplever, at der næsten er for meget at vælge imellem: hold som får pulsen op, hold som får dig til at slappe af, personlige trænere og ikke mindst træning på egen hånd, med et stort udvalg af træningsmaskiner, som i sig selv er nok til at få pulsen til at stige.
Lotte anbefaler og opfordrer til at prøve noget nyt. I stedet for at tænke på, hvad træningen skal give af effekt, er det vigtigere at prøve lidt forskellige for at finde ud af, hvad dit træningshjerte banker mest for.
Lotte brugte selv tid på at finde træningsglæden efter, at hun stoppede med at danse i en alder af 18 år.
- Dans var min sport, der lå min passion. Da den forsvandt, stoppede jeg med alle former for aktivitet, før det gik op for mig, at jeg måtte gøre noget. Jeg prøvede meget forskelligt, men det var først, da jeg åbnede døren til en Zumbatime, at jeg kunne mærke mit hjerte banke igen.
-DENNE GANG SKAL JEG KLARE DET!
Nogle gange kan det være svært at komme over dørtærsklen, eller som Lotte betegner det, skammetærsklen. Den snigende følelse af skam over ikke at have gjort noget før: ”Jeg begyndte med en høj motivation i januar, og så formåede jeg ikke engang at opretholde træningen i 2 måneder!” Lotte ville ønske, at flere slipper denne skam, som forhindrer dem i at prøve noget nyt:
- Det er jo ikke sådan, at du kun får to forsøg! Der findes mange grunde til, at du ikke klarede det sidst, men hæng dig ikke fast i det. Fortæl dig selv, at du kan bruge den erfaring fra sidst til at lykkes denne gang. Nøglen til ændring ligger hos dig selv. Nogle gange er det en svær erkendelse, og det kan især være svært at komme videre fra erkendelse til handling. Men klarer du det, igen og igen, har du formået at etablere en ny vane og en fast træningsrutine som sørger for kontinuitet.
- Tænk hvor sejt det ville være at aflive din egen modvilje mod at træne. Vaner er svære at ændre, og det tager tid at skabe nye, varige vaner. For hver gang du tager til træning, styrker det dig både fysisk og mentalt.
Hos SATS sørger vi for, at alle nye medlemmer får god information om vores brede træningstilbud, og alle nye medlemmer får en time med en personlig træner inkluderet i deres medlemskab. Dette giver dig en god introduktion til træningscenteret, til træning og ikke mindst til, hvad træningen kan give dig.
Lottes fem tips til at finde træningsglæden
1. Find noget du synes er sjovt – Dette er det vigtigste punkt! Prøv forskellige hold, træn med en personlig træner eller forsøg på egen hånd. Har du det sjovt under træningen, skal der næsten ikke mere til, for at opretholde en god træningsrutine.
2. Find ud hvad der motiverer dig til at træne – Er det for at blive stærkere, er det for at kunne være mere aktiv sammen med dine børn, er det for at kunne løbe fem kilometer uden at stoppe?
3. Find en træningsmakker – Del træningsglæden med nogen, som kan støtte og presse dig de dage, hvor du har svært ved at motivere dig selv til at træne.
4. Er du taget til træning? Så er det der, du er! – Vær tilstede i træningen, ikke tænk på ting du burde lave eller skulle have gjort.
5. Vær ikke bange for at spørge
– I modsætning til ubemandede træningscentre, er SATS’ ansatte tilstede for at kunne hjælpe dig. Vær ikke bange for at spørge ind til maskiner, du ikke ved hvordan skal bruges eller justeres, hold du har kigget på eller en personlig træner, du overvejer. Vi er mere end glade for at hjælpe dig – vi brænder for, at alle skal finde træningsglæden.