Holdtræning kan være redningen for dig, der ikke bryder dig om at træne
Men hvordan bevæger du dig ind i holdsalen?
Kategori
Træning og træningstips
Lad os tale om holdtræning. Kender du det, at hård træning sammen med andre kan kræve overvindelse?
Selv gyser vi over klassikere som: frygt for at kludre i øvelserne (gerne foran en tætpakket træningssal). Frygt for ikke at få noget ud af træningssessionen eller omvendt og (måske mere realistisk!) frygt for at kollapse – rødsprængt og forpustet – mens resten af holdet træner overlegent videre. Bare for at nævne nogle klassiske frygtscenarier.
Tilfredsstillende og hyppigere træning
Alligevel viser det sig, at mange af dem, der træner på hold, træner hyppigere og er mere tilfredse med deres træningscenter. Hvad er det egentlig med disse holdtræninger?
Vi stillede Tonje Kristenstuen, Nordic Strategic Concept Manager i SATS ni spørgsmål om holdtræning, og ja, fordommene indgår absolut som en del af dem.
1. Hvad er den største fordel ved at træne på hold?
- Holdtræning kan være «redningen» for dem, der i udgangspunktet ikke bryder sig om at træne. Det at have faste træningshold skaber rutiner, det er socialt, giver en masse energi, og det er dejligt at have en inspirerende instruktør, som hjælper dig på vejen. Dem, der går på hold, tør også ofte at udfordre sig selv ved at prøve forskellige hold. Dette giver variation, hvilket igen giver motivation.
2. Nogle ulemper?
- Nej.
3. Holdtræning eller træning alene: Hvad giver mest effekt, fremskridt og – ikke mindst – gode træningsvaner?
- Den træning, der faktisk bliver til noget, er den træning, der også giver mest effekt eller fremgang. Det spiller sådan set ikke nogen rolle, om det er holdtræning eller selvtræning.
- Når det er sagt, så er det i hvert fald sådan, at de SATS-medlemmer, der træner på hold, forbliver medlemmer i længere tid. De træner oftere, og de er mere tilfredse med træningscentret end de medlemmer, der træner alene. Derfor kan man måske sige, at holdtræning skaber mere langvarige og stabile træningssvaner end selvtræning.
Sundhedsmæssige fordele ved at træne
Øget velvære, føle sig godt tilpas (både fysisk og psykisk)
Bedre helbred
Reduceret risiko for livsstilssygdomme, såsom hjerte- og karsygdomme, type 2-diabetes, højt blodtryk, enkelte kræftformer osv.
Bedre hukommelse (ved konditionstræning)
Overskud i hverdagen til at gøre de ting, vi har lyst til
Bedre humør
Mindre udsat for belastningsskader
Bedre søvn og mindre angst
Regulering af vægten
Bedre humør og mindre stress
Mere selvtillid
Forebyggelse og behandling af slidgigt
Generelt bedre livskvalitet
Vidste du at: SATS har mange forskellige hold, alt lige fra dans, styrketræning og konditionstræning på forskellige niveauer, cykling, indendørs løbetræning, yoga og pilates. Ganske er der enkelt hold for alle, uanset træningserfaring, form eller træningsmål!
4. Hvem kan træne på hold?
- Alle – og jeg mener virkelig ALLE. Hvad enten det er for at komme i form efter en træningspause, en skade, sygdom eller fødsel, for at træne op til et maraton eller for at svinge med hoftene til zumba. Alle kan finde nogle træningshold, der passer. Mange træningscentre tilbyder også træning for seniorer og børn. Hvis man har skader eller er nødt til at tage andre hensyn, så sig det til instruktørene på forhånd, så de eventuelt kan give dig alternativer undervejs.
5. Så der er altså ingen, som ikke kan træne på hold?
- Som udgangspunkt: nej. Men der kan selvfølgelig være nogen, der har større skader, som gør, at det vil være fordelagtigt at træne kontrolleret på egen hånd eller sammen med en personlig træner.
6. Hvad er den mest almindelige årsag til, at folk dropper holdtræningen?
- Sandsynligvis at man kommer ind på et forkert hold eller niveau, så man enten bliver bange eller keder sig og ikke tør vende tilbage.
7. Har du nogle tips til lidt generte nybegyndere (som måske føler, at folk kigger på dem)?
– Tal med os! Vi kan hjælpe med at finde det rigtige hold med det rigtige indhold og niveau. Du kan også søge på nettet, eller du kan måske spørge en ven, der går til holdtræning, om han eller hun har et sjovt og effektivt favorithold? Og du skal ikke være bange for at blive kigget på. Alle har mere end nok i at have fokus på sig selv.
8. Er det i orden at bede instruktøren om hjælp?
- Absolut! Mange er tilbageholdende, men instruktøren er der for at hjælpe dig, hvad enten det er for at vise dig alternative øvelser, hvis du har skader, eller for at forklare øvelserne og holdtimens opbygning.
9. Er en holdtræning en «fuldgyldig» træning?
- Her kan jeg kun tale for os i SATS, men her er svaret "ja". Her indeholder ALLE holdtimer opvarmning, hoveddel og nedtrapning eller udstrækning. Du bestemmer også i høj grad selv effekten af træningstimen ud fra den indsats, du gør.
Myter om holdtræning
Kan du genkende dig selv i nogle af disse myter om holdtræning? Ifølge Tonje Kristenstuen er vi ikke alene med vores lettere "holdtræningsangst". Derfor bad vi Kristenstuen om at angive de mest almindelige myter – og be- eller afkræfte dem:
«Der er alt for mange trin og for meget koreografi!»
- Dette kan afkræftes med det samme. Vi har i hvert fald utallige træningshold, som er 100 % fri for trin og koreografi,
f.eks. Crosstraining, Cycling, Indoor Running, Pure Strength, Pilates, Yin Yoga og Bootylicious, Prformance™ og Build`n Burn.
«Det er kun kvinder, der træner på hold!»
- Forkert! Selvom flertallet af deltagerne på holdene er kvinder, har vi også hold med en høj andel mænd, f.eks. Crosstraining, Cycling, Indoor Running og Prformance™.
«Man skal være veltrænet for at kunne træne på hold!»
- Forkert! Holdtræning passer til alle uanset form, mål og træningserfaring. Desuden kan instruktørerne altid hjælpe med at finde alternativer, hvis man skulle finde en øvelse eller et træningshold for fysisk krævende.
«Alle vil se på mig og se, at jeg er ny»
- Helt forkert. På et træningshold har alle mere end nok i at have fokus på sig selv. Som nævnt: Tal gerne med receptionen, og få lidt vejledning i, hvilket hold du bør gå på, eller læs om holdene på nettet på forhånd. På denne måde kan du sikre dig, at du havner på det rigtige træningshold ud fra dine målsætninger og dit niveau.
- Der findes desværre endnu flere fordomme i forbindelse med holdtræning, men disse kommer udelukkende fra folk, som ikke selv har prøvet at træne på hold.